Del
Vælg mellem 83 sommerhuse
Emne nr. 034-1318
En af de mest børne- og handicapvenlige strande på Møn

Ulvshale Strand ligger ved Søhundehavn på den nordligste del af Møn. Vandet her er lavt og roligt og perfekt til børne at lege og soppe i. Stranden er bred med fint sand og lav klitbevoksning, så det er nemt at finde et sted at slå sig ned. Vandkvaliteten her er i top, stranden har det Blå Flag, og her er en rampe, så kørestole, barnevogne og dårligt gående kan komme på stranden. Toilet, handicaptoilet, kiosk og p-plads er også at finde ved stranden.

I Ulvshale Skov er der anlagt en spændende sansesti, hvor man kan opleve alle aspekter af naturen. Her kan man plukke svampe og bær, bygge huler og klatre i træer og gå på eventyr blandt de mange oplevelser i skoven. Her er også mange muligheder for at spise medbragt mad.

Området ved Ulvshale er ideelt til cykelture, og der er familievenlige ruter af forskellig længde med mulighed for at købe mad, drikke og is under vejs. Cykler kan lejes på Møn Strandcamping ved Ulvshale. En af turene går til den lille ø Nyord nord for Møn. Øen er kun ca. 5 km2 stor og noget helt specielt. Engene er hjemsted og rasteplads for mange tusinde fugle, og fra fugletårnet får man en fantastisk udsigt. Ved Naturcenter Hyldevang er der bl.a. en legeplads og et bålsted. Herfra er der kun få km ind til Nyord by, der er bilfri og en af de mest velbevarede landsbyer i landet. 20 gårde danner en halvkreds om byen, der desuden består af omkring 40 huse – alle fra 1800-tallet. Et besøg her er en god og hyggelig oplevelse.

Vil I gerne fiske i jeres ferie, er der rigtig godt fiskevand omkring Møn. Både nordøst og vest for Ulvshale samt i Pilebo Rende er der gode chancer for at få havørred, aborre og rimte på krogen.

Alle, der besøger Møn, bør give sig selv og familien den store oplevelse at besøge Møns Klint. Den stejle hvide klint og det turkisgrønne vand er ufattelig smukt. Klinten kan også opleves fra søsiden, hvis man tager med på sejltur eller snupper turen på egen hånd i en kajak. I sommerhalvåret kan man fra Klintholm Havn tage med kutteren Discovery på tur i farvandet ved Møns Klint. Turen varer ca. 2 timer, og undervejs fortælles om klintens historie. Hos Camping Mønbroen kan man låne en kajak, hvis man ikke selv har en med hjemmefra.

Danmarks længste trappe fører til toppen af Møns Klint - hele 496 trin. Man behøver dog ikke tage trappen for at opleve den storslåede udsigt. På toppen er der anlagt en 267 meter træbelagt sti, så også kørestolsbrugere, familier med klapvogne og dårligt gående, kan få den unikke oplevelse. På informations- og sciencecenter GeoCenter Møns Klint kan I tage turen 70 mio. år tilbage i tiden og høre mere om dinosaurer, meteornedslag og supervulkaner, og her er masser af aktiviteter for hele familien. På Geocentret kan man også se en spændende udstilling, hvor anerkendte kunstnere giver deres fortolkninger af historien.

Lej sommerhus Ulvshale hos Dansk Sommerhusferie

Hos Dansk Sommerhusferie kan du finde en enorm og meget forskelligartet mængde af sommerhuse til udlejning. Der er kun tale om private sommerhuse Ulvshale, så I kan se frem til til et mindeværdigt ophold i et dejligt sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet efter ejerens egen smag. Et privat sommerhus Ulvshale er derfor det perfekte valg til en dejlig ferie med nem adgang til mange oplevelser.

Overblik

Her på siden har vi samlet så mange private sommerhuse Ulvshale til leje, at der også er det helt perfekte sommerhus til dig. Uanset hvilken type sommerhus du ønsker dig, kan du på et øjeblik danne dig et overblik over dine muligheder her på siden. Der er ingen grund til at søge efter sommerhuset på flere forskellige portaler; det nemmeste er at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke synes du kan finde det sommerhus du kunne tænke dig hos os, så er grunden at det ikke eksisterer.

Laveste pris

Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus Ulvshale hos Dansk Sommerhusferie, for vi har prisgaranti på samtlige sommerhuse.

Personlig betjening

Hvis du skulle have nogen spørgsmål i forbindelse med leje af et privat sommerhus Ulvshale, hjælper vi gerne. Ring til os eller send en mail, så finder vi ud af det.