Del
Ferieområde med dejlige strande, fine fiskesteder og smuk natur

Assens er hovedbyen på Vestfyn, og den charmerende gamle købstad var allerede en aktiv by i middelalderen. Byen har mange historiske seværdigheder som bl.a. havnen, Vor Frue Kirke og de mange skønne bindingsværkshuse. Besøg Museum Vestfyn eller ta’ med på en guidet aftenrundtur i byen og hør mere om den skønne by.

Er I vilde med biler, er der ingen vej udenom et besøg på Strøjer Samlingen i Assens. Den imponerende samling af de vildeste biler indeholder biler, der har tilhørt kongehuset, og biler der har været med i James Bond film.

Tag turen over dæmningen til den hyggelige ø Helnæs, der er rig på gravhøje, smuk natur og aktiviteter. Ved Helnæs Mølle kan man desuden leje kajak og kano samt spille fodboldgolf. Her er også en fortræffelig strand med lavt vand og badebroer – og nogle af områdets bedste fiskepladser.

Der er rigtig mange skønne badestrande langs hele Vestfyn. Bl.a. ved Sandager Næs, hvor både strand og havbund hovedsageligt består af sand. Her er der lavt vand og badebro.

Kan I lide at være aktive udendørs i ferien, er der fine cykelruter i området, skinnecykler fra Tommerup til Assens samt mountainbikespor ved Haarby og Assens. Vestfyn er også et sandt eldorado for lystfiskere med fine fiskepladser langs den 85 km lange kyststrækning og mange og store havørreder. Området har også fine put&take søer samt mulighed for at tage med M/S Linda på fisketur fra Assens.

Danmarks Fugle Zoo er en af de største zoos med speciale i fugle, og den ligger i Tommerup. Her færdes man blandt påfugle, ugler, strudse, papegøjer – ja mere end 800 fugle fra hele verden. Børnene vil også synes om legepladsen med bl.a. en svævebane og klappezoo med kaniner og geder.

I Vissenbjerg byder Terrariet Reptile Zoo inden for i krybdyrenes og paddernes verden. Terrariet er en af Skandinaviens største specialzoos med samlinger af krybdyr og padder, skorpioner, edderkopper og insekter, og her kan man opleve nogle af verdens farligste dyr på tæt hold.

Lej sommerhus på Vestfyn hos os

Hos Dansk Sommerhusferie finder du en enorm og meget forskelligartet mængde af sommerhuse til leje. Der er udelukkende tale om private sommerhuse på Vestfyn, så I kan se frem til til en mindeværdig ferie i et flot beliggende sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet. Et privat sommerhus på Vestfyn er derfor det oplagte valg for en afslappende ferie med interessante oplevelser i lokalområdet.

Overblik

Hos Dansk Sommerhusferie er der samlet så stor en mængde af private sommerhuse på Vestfyn til leje, at du uden videre vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken type sommerhus du drømmer om, kan du hurtigt få et overblik over mulighederne hos Dansk Sommerhusferie. Der er ingen grund til at søge efter et sommerhus på mange forskellige portaler; det nemmeste er at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke er i stand til at finde sommerhuset hos Dansk Sommerhusferie, så er forklaringen at det ikke eksisterer.

Laveste pris

Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus på Vestfyn her på siden, for vi har prisgaranti på dem alle sammen.

Personlig betjening

Hvis der skulle være noget du vil spørge om vedrørende din leje af et privat sommerhus på Vestfyn, står vi klar til at hjælpe. Ring til os eller send en mail til info@dansk-sommerhusferie.dk, så finder vi ud af det.