Del
Vælg mellem 13 sommerhuse
Emne nr. 130-G10713
Dejligt ferieområde ud til Langelandsbæltet

Er oplevelser i den smukke danske natur en af hovedingredienserne i jeres ferieplaner, kan det helt klart anbefales at tage til Langeland. Løkkeby er et hyggeligt og roligt ferieområde med god plads mellem sommerhusene, hvoraf mange har udsigt til Langelandsbæltet. Løkkeby ligger ca. midt på østsiden af øen blot en rask cykeltur fra Spodsbjerg og Tranekær.

Ingen ferie uden dage ved stranden. På Langeland er der masser af dejlige børnevenlige badestrande med lavt og roligt vand. En af de rigtig gode er Drejet Strand ved Spodsbjerg. Har I brug for at tage kørestole eller klapvogne med på stranden, er Emmerbølle Strand lidt nord for Tranekær et godt valg. Her er badebro og rampe samt parkeringsplads i nærheden. Stranden er velegnet til wind- og kitesurfing, så her er meget at se på.

Langeland er ikke større, end man sagtens kan nå rundt på hele øen i løbet af ferien. Foretrækker I cykler frem for bilen, kan de lejes flere steder på øen, f.eks. i Feriepark Langeland Emmerbølle ved Tranekær. Det er også muligt at leje heste på Langeland, hvis der er ryttere i familien.

Apropos heste er er Langeland berømt for sine vilde heste. Den største flok på ca. 80 heste i alle aldre finder I på sydøen. Hatbakken Ørnehøj ved Bagenkop er et af de steder, hvor man har størst mulighed for at se flokken, men der findes også mindre flokke på Flådet ved Tranekær.

Lystfiskere er også begejstrede for Langeland. Kyststrækningen på godt 140 km har fiskepladser for enhver smag, og vil I heller ud på vandet, arrangeres der ture med kutter, ligesom det også er muligt selv at leje en båd til formålet.

Fascineres I mere af livet under vandet, er Langeland også et spændende sted. Her er gode dykkerspots med bl.a. vragdele fra de to verdenskrige, og er I mere til snorkelture, kan I ved Lidelse Nor følge dykkerstien og blive klogere på stenalderen og dyrelivet i vandene omkring Langeland.

Også på landjorden er Langeland rig på spændende oldtidsminder, som bl.a. langdysser og bronzealderhøje, og en af øens smukkeste er Løkkeby dyssen tæt på Tullebølle.

Lej sommerhus i Løkkeby her

Hos Dansk Sommerhusferie kan du når som helst finde et stort og meget forskelligartet udvalg af sommerhuse til udlejning. Der er udelukkende tale om private sommerhuse i Løkkeby, så I kan se frem til til et uforglemmeligt ophold i et flot beliggende sommerhus, som er 100% individuelt indrettet. Et privat sommerhus i Løkkeby er således det perfekte valg til en dejlig ferie med interessante oplevelser i lokalområdet.

Overblik

Her på siden er der samlet så stor en mængde af private sommerhuse i Løkkeby til leje, at du uden videre vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken slags sommerhus du ønsker dig, kan du på ingen tid skaffe dig et overblik over mulighederne her på siden. Det giver ingen mening at søge efter sommerhuset på et utal af forskellige portaler; det er meget nemmere blot at søge på Dansk Sommerhusferie. Sat lidt på spidsen: Hvis du ikke kan finde sommerhuset hos Dansk Sommerhusferie, så er forklaringen at det ikke eksisterer.

Laveste pris

Du vil til hver en tid få den laveste pris, når du lejer et privat sommerhus i Løkkeby her på siden, for vi har prisgaranti på dem alle sammen.

Personlig betjening

Såfremt der er noget du er i tvivl om i forbindelse med din leje af et privat sommerhus i Løkkeby, står vi klar til at hjælpe dig videre. Ring til os eller send en mail, så finder vi ud af det.