Del
Vælg mellem 359 sommerhuse
Udlejning af privat sommerhus Allinge_130-I56125
Emne nr. 130-I56125
Charmerende og hyggelig ferieby tæt på toppen af Bornholm

Allinge er den ene af de to skønne historiske byer på nordspidsen af Bornholm. Det tidligere fiskerleje stammer helt tilbage fra middelalderen, og mange af de gamle bondegårde ligger velbevarede inde i byen. I dag fungerer de som hyggelige pensionater. Allinge er en aktiv og vigtig handelsby med masser at byde på også for feriegæster. Skønne butikker, caféer og restauranter og naturligvis et røgeri.

Om sommeren er her desuden charmerende markedsdage. Onsdagsmarkedet finder sted på havnen om formiddagen fra starten af maj til medio september – dog ikke i uge 24, hvor der afholdes Folkemøde i byen. På markedet kan man lade sig friste af alt fra friske grøntsager til julepynt og brugskunst. Kunstinteresserede bør lægge vejen forbi Galleri Klejn, der foruden moderne kunst fra ind- og udland også udgiver bøger og arrangerer koncerter m.m.

Havnen i Allinge er sprængt ud af klipperne, og på havnen kan man både nyde synet af de mange sejlbåde og byens gamle gader, hvor de smukke maleriske huse ligger helt ud på klipperne. Her ligger også Løsbækstranden, en fin lille sandstrand, der er flittigt besøgt.

Allinge har en tvillingeby, Sandvig, og de to byer er forbundet af en cykelsti – en smuk tur der fører helt op til det eventyrlige naturområde Hammerknuden. Området er skabt af istidens vandmasser, og her venter jer et væld af skønne oplevelser. Bl.a. Opalsøen og Hammersøen, Hammerhavnen og Hammerodde fyr og sidst men ikke mindst Nordeuropas største borgruin Hammershus. Borgen er dateret tilbage til slutningen af 1200-tallet, og på Hammershus Besøgscenter kan man få meget mere at vide om det imponerende sted. Besøgscentret er fra 2018 og et fantastisk byggeri, der falder smukt i med naturen. Centret er kørestolsvenligt, her er handicaptoiletter, restaurant, café og butik.

Lej sommerhus i Allinge her

Hos Dansk Sommerhusferie kan du finde et enormt og meget forskelligartet udvalg af sommerhuse til udlejning. Der er kun tale om private sommerhuse i Allinge, så I kan glæde jer til et mindeværdigt ophold i et dejligt sommerhus, som er 100% individuelt indrettet. Et privat sommerhus i Allinge er således det oplagte valg til en dejlig ferie med let adgang til en lang række oplevelser.

Overblik

Hos Dansk Sommerhusferie har vi samlet så stort et udbud af private sommerhuse i Allinge til leje, at du uden problemer vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken type sommerhus du drømmer om, kan du på et øjeblik få et overblik over alle mulighederne her på siden. Der er ingen grund til at søge efter et privat sommerhus til leje på mange forskellige portaler; det er meget nemmere blot at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke er i stand til at finde sommerhuset hos os, så er det fordi det ikke eksisterer.

Laveste pris

Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus i Allinge hos os, for vi har prisgaranti på samtlige sommerhuse.

Personlig betjening

Såfremt du har nogen spørgsmål i forbindelse med leje af et privat sommerhus i Allinge, hjælper vi dig gerne videre. Ring til os eller send en mail til info@dansk-sommerhusferie.dk, så finder vi en løsning.