Del
Vælg mellem 8 sommerhuse
Emne nr. 090-53521
Hyggelig landsby og strand i idylliske og naturskønne omgivelser

Dalby ligger på naturperlen Hindsholm nord for Kerteminde på Nordøstfyn. Halvøen er kendetegnet ved et virkelig smukt og varieret landskab, om området ved Dalby er ingen undtagelse. Her er perfekte forhold til vandre- og cykelture gennem strandenge, skove og langs bugten, hvor man kommer forbi boder med frugt, grønt og andre lokalt producerede og dyrkede varer. Badestranden ligger helt tæt ved, og langs vandet er der de smukkeste solnedgange.

Også lyset på Hindsholm er noget helt særligt, og derfor har mange kunstnere slået sig ned her. Besøg Galleri Solvognens skiftende udstillinger i sommerhalvåret, og Galleri Nordskov billedkunst og keramik.

Overalt langs kysten er der gode fiskesteder efter især havørreder. Det lave vand indbyder til, at familiens yngste kan fange småfisk, krabber og rejer med net, det er ideelt til en tur i vandet både bogstaveligt og i kajak eller jolle.

Vil I vide mere om byens historie, kan I starte byturen på p-pladsen ved Dalby Kirke og følge plancher og foldere videre rundt i byen. Midt i Dalby ligger en finurlige bålhytte, Huggehuset, der er bygget i gammel dansk stil med en hilsen tilbage til jernalder- og vikingetiden. Huset kan frit benyttes til at nyde den medbragte mad.

Kerteminde er ægte fynsk hygge med gamle fiskerhuse, brosten og bindingsværkshuse. I byen findes et aktivt handelsliv med spændende butikker og spisesteder samt masser af aktiviteter for børn. Kerteminde har hele seks havne, hvor der altid er meget at se på.

På oplevelses- og forskningscentret Fjord&Bælt ved Kerteminde er der masser at opleve for hele familien. Børnene vil elske at røre ved krabber, fisk og søstjerner, og nyde synet af søde marsvin og legesyge sæler.

Ved Kerteminde Fjord ligger Vikingemuseet Ladby med Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden. Ca. år 925 blev skibet trukket på land og den afdøde fyrste begravet i det sammen med sine husdyr og andre kostbare ejendele. Skibet er udstillet i en genopført gravhøj, og på museet kan man lære mere om vikingernes liv på egnen.

Lej sommerhus ved Dalby Strand her

Hos Dansk Sommerhusferie finder du et stort og meget forskelligartet udbud af sommerhuse til leje. Der er kun tale om private sommerhuse ved Dalby Strand, så I kan se frem til til en uforglemmelig ferie i et flot beliggende sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet efter ejerens personlige smag. Et privat sommerhus ved Dalby Strand er således det perfekte valg til en dejlig ferie med spændende oplevelser i lokalområdet.

Overblik

Her på siden har vi samlet så stort et udbud af private sommerhuse ved Dalby Strand til leje, at du uden videre vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken slags sommerhus du ønsker dig, kan du hurtigt skaffe dig et overblik over alle mulighederne hos os. Der er ingen grund til at lede efter et privat sommerhus til leje på et utal af forskellige portaler; det er langt nemmere blot at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke synes du kan finde det sommerhus du kunne tænke dig hos Dansk Sommerhusferie, så er det fordi det slet ikke eksisterer.

Laveste pris

Du får altid den laveste pris, når du lejer et privat sommerhus ved Dalby Strand hos os, for vi har prisgaranti på alle vores sommerhuse.

Personlig betjening

Såfremt du måtte sidde tilbage med spørgsmål vedrørende din leje af et privat sommerhus ved Dalby Strand, hjælper vi dig gerne videre. Ring til os eller send en mail, så finder vi en løsning.