Udlejning af sommerhuse Præstø

Lunt og godt i bunden af Præstø Fjord ligger den stemningsfyldte gamle købstad Præstø. I de velbevarede gader med de smukke gamle huse og på den aktive havn fornemmer man fordums dage, hvor skibsfarten var en vigtig del af byen, og hvor mange kunstnere havde deres gang her. I dag er det lystsejlere, der fylder havnen, og det er hyggeligt at færdes blandt de mange både. Præstø er nu som dengang en aktiv handelsby med gode butikker og spisesteder.
Kunst og kultur er stadigt en væsentlig del af Præstø. Midt i 1800-tallet var Thorvaldsen ofte på Nysø Gods lidt nord for byen, og i dag er der et museum med nogle af hans værker fra den tid på godset. Også H.C. Andersen var en hyppig gæst i Præstø, og han er her stadig i form af teaterparken H.C. Andersens Verden, der summer af eventyrlige oplevelser, teaterforestillinger og aktiviteter for hele familien.
Historien går endnu længere tilbage på Præstø egnen. Bl.a. finder man nordvest for byen et af de bedst bevarede forhistoriske vejanlæg, Broskovvejen, der er et fredet fortidsminde. Øst for Præstø ligger Roneklint skanse fra ca. år 1808. I dag er kun skansebakken og den ydre jordvold tilbage, men i det lille fyrtårn, der også er fugletårn, kan man se en lille udstilling omkring områdets natur og historie. Et andet fortidsminde finder man i Bønsvig Skov længst mod øst på Jungshoved – blot 50 m fra kysten. Her står resterne af Gøngehøvdingen Svend Gønges Hule - et fritstående jættestuekammer, der blot var en del af det oprindelige gravkammer. Ud over dette står her stadigt otte bæresten og en af de dæksten, der dannede gravkammerets loft. Jættestuekammeret har fået sit navn efter Gøngehøvdingen, der var meget aktiv på egnen.
Vil I gerne endnu længere tilbage i områdets historie, er Faxe Kalkbrud og Geomuseum Faxe stedet, hvor man kan opleve stedets geologi og kulturhistorie helt tilbage til for 63 mio. år siden. Til den gang her var koralrev, hajer, krokodiller - og dinosaurer. Fossiljagt i Faxe kalkbrud er en helt speciel oplevelse for både børn og voksne, og tager I med på en af de guidede ture, får I mest muligt ud af turen. Redskaber kan lejes på museet, men medbring solcreme, -briller og -hatte, vand og håndklæde, da solen er skarp, og man kan soppe i de smukke blå kalksøer. Fra museets 1. sal og fra udkigsplatformen Prismet har man den mest fantastiske udsigt over det unikke landskab.
Holder I ferie ved Præstø, kan I glæde jer til dage ved en af Danmarks mest børnevenlige badestrande, Feddet Strand. Her mødes I af en dejlige lang sandstrand, roligt vand og en behagelig sandbund. I højsæsonen er der livreddere på stranden, og vandet er velegnet til vandsport, som f.eks. windsurfing. Udstyr til en tur på vandet kan lejes på stranden, hvor der også er en kiosk, toilet samt en p-plads, hvor en dagsbillet koster 40 kr.
Lej sommerhus Præstø hos Dansk Sommerhusferie
Hos Dansk Sommerhusferie kan du finde et enormt og meget forskelligartet udvalg af sommerhuse til leje. Der er alene tale om private sommerhuse Præstø, så I kan se frem til til et mindeværdigt ophold i et dejligt sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet. Et privat sommerhus Præstø er således det oplagte valg når det handler om en dejlig ferie med interessante oplevelser i lokalområdet.
Overblik
Vi har samlet så stort et udbud af private sommerhuse Præstø til leje, at der også er det helt rigtige sommerhus til dig. Uanset hvilken type sommerhus du drømmer om, kan du på ingen tid få et overblik over dine muligheder hos Dansk Sommerhusferie. Du slipper altså for at lede efter sommerhuset på et utal af forskellige portaler; det nemmeste er at søge på Dansk Sommerhusferie. Sat lidt på spidsen: Hvis du ikke er i stand til at finde sommerhuset hos Dansk Sommerhusferie, så skyldes det at det slet ikke findes.
Laveste pris
Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus Præstø hos os, for vi har prisgaranti på samtlige sommerhuse.
Personlig betjening
Hvis der skulle være noget du er i tvivl om i forbindelse med leje af et privat sommerhus Præstø, står vi klar til at hjælpe. Giv os et kald på 8724 1275 eller send en mail, så finder vi ud af det.