Udlejning af sommerhuse i Vig

Vig ligger midt i Odsherred med lige langt til Sejerø Bugt og Lammefjord og kort afstand til egnens mange seværdigheder og oplevelser. Det være sig både naturoplevelser, fortidsminder, museer og dyreparker samt ikke mindst dejlige badestrande – alt sammen kan nås på cykel.
Odsherred er rig på fortidsminder, og en velbevaret borgruin fra middelalderen ligger i Kelstrup ca. 3 km syd for Vig. Ruinen kan dateres til omkring år 1393. Fortsætter man yderligere 5 km mod syd, kommer man til Grevinge Skov, hvor der venter et imponerende syn af en 39 m lang og 9 m bred langdysse fra bondestenalderen. Langdyssen består af 53 randsten og kaldes ”Hamlets Grav”, selv om dyssen højest sandsynligt ikke har noget med Hamlet at gøre. Ved Grevinge står også den nok smukkeste stendysse i området, Frenderupgård-dyssen.
Odsherred er som det første sted i Danmark udnævnt til UNESCO Global Geopark. Æren skyldes, at istiden her har haft afgørende betydning for ikke kun egnens geologi og kulturhistorie, men også for kunsten og mulighederne for fødevareproduktion. Dette fejres overalt i Odsherred med en årlig festival i starten af august. Hold øje med de mange events og arrangementer.
Står der strandtur på programmet, er der flere at vælge imellem ved Sejerø Bugt tæt på Vig. Høve Skov Strand og Høve Strand ligger ca. 8 km syd for Vig. Begge steder er vandet roligt og lavt, omgivelserne børnevenlige, og her er både toiletter og kiosk. Sidstnævnte har også livredder i sommerperioden. I kan også køre 10 km nordpå til Gudmindrup Strand. Sandstranden her er en af de bedste i Danmark. Også her er vandet lavt, her er bemandet livreddertårn i sommerferien samt toiletter.
Er det ikke strandvejr, kan man sagtens bade alligevel. I Vig Kultur- & Idrætscenter er der en dejlig svømmehal med både lavt varmtvandsbassin, svømmebaner, vipper og sauna.
Kan I lide at udfordre jer selv og hinanden, er Gekko Park i Højby knap 8 km nord for Vig et godt bud på en aktivitet. Gekko Park er landets første klatrepark på pæle, og her er 4 klatrebaner af forskellige sværhedsgrader. Sikkerheden er selvfølgelig i top, og udsigten er en oplevelse i sig selv.
8 km syd for Vig mellem Høve og Asnæs ligger Odsherred ZOO. Parken er rescuecenter for vilde dyr, der trænger til et nyt liv i trygge rammer, og parken er virkelig et dejligt sted til en udflugt. Mød de skønne dyr, vær med til at give skildpadderne bad og få en tur på en pony.
I Asnæs 8 km syd for Vig er der museer for alle interesser. På Odsherred Brandmuseum er der mere end 20 brandslukningskøretøjer – her iblandt hestetrukne brandsprøjter fra 1864 – samt en stor udstilling af brandredskaber fra gamle dage, bl.a. strålerør og økser. Er I mere til kunst, kan I glæde jer til at besøge Odsherreds Kunstmuseum med bl.a. en permanent udstilling af Odsherredsmalernes værker samt forskellige særudstillinger. I skolernes ferier er her aktiviteter for børn.
Lej sommerhus i Vig her
Hos Dansk Sommerhusferie kan du når som helst finde en enorm og meget forskelligartet mængde af sommerhuse til leje. Der er alene tale om private sommerhuse i Vig, så I kan glæde jer til en uforglemmelig ferie i et dejligt sommerhus, som er 100% individuelt indrettet. Et privat sommerhus i Vig er derfor det oplagte valg når det handler om en dejlig ferie med nem adgang til spændende oplevelser.
Overblik
Vi har samlet så mange private sommerhuse i Vig til leje, at der også er det helt rigtige sommerhus til dig. Uanset hvilken slags sommerhus du drømmer om, kan du på ingen tid skaffe dig et overblik over dine muligheder hos os. Du er altså fri for at søge efter et sommerhus på mange forskellige portaler; det nemmeste er at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke er i stand til at finde sommerhuset hos os, så er grunden at det ikke findes.
Laveste pris
Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus i Vig her på siden, for vi har prisgaranti på dem alle sammen.
Personlig betjening
Såfremt du har nogen spørgsmål vedrørende din leje af et privat sommerhus i Vig, hjælper vi dig gerne videre. Ring eller send en mail, så finder vi ud af det.