Del
Naturskønt område med familievenlige faciliteter og aktiviteter

I Arrild ligger feriebyen af samme navn, der er et oplagt sted at holde ferie med familien. Området er rig på dyre- og fugleliv, og kan I lide at fiske, ligger Arrild Fiskesø midt i feriebyen. Rundt om de to søer er der borde og bænke, og her er både en grejbutik og en kiosk.

Arrild Svømmehal kan bl.a. bryste sig af at have en af landets længste vandrutsjebaner, der desuden har lyd- og lysshow. Svømmehallen har bassiner for alle aldre samt wellness og udendørs sauna, tennisbane og minigolf. Et dejligt sted at nyde en dag med familien.

Planlægger I at tage på udflugt, er der mange spændende seværdigheder og aktiviteter inden for en halv times køretur. Kun 14 km fra Arrild ligger Hjemsted Oldtidspark, hvor man kan opleve en 2000 år gammel jernalderlandsby. I sommermånederne er der jernalderfamilier og romerske legionærer i parken, som gerne lærer jer at skyde med bue og pil og tager jer med ud at sejle i stammebåde.

Ribe er landets ældste by, og her kan man se byens vartegn Domkirken og smukke gamle huse. Om aftenen går vægterne stadigt deres aftenrunde. Ribe VikingeCenter tager jer 1000 år tilbage i tiden, og her kan man være med i mange af vikingernes gøremål, som f.eks. at male mel og bage brød ved ildstedet. Man kan også lære mange af vikingernes færdigheder som f.eks. at binde knob og skyde med langbue.

Nationalpark Vadehavet, der er med på UNESCOs verdensarvsliste, byder på helt særlige naturoplevelser. Her er også et helt unikt fugleliv, da Vadehavet er en af de vigtigste vådområder i verden.

Besøg også den smukke landsby Møgeltønder med Schackenborg Slot, hvor der om sommeren er rundvisning i slotshaven.

Lej sommerhus i Arrild hos os

Hos Dansk Sommerhusferie kan du finde et enormt og meget forskelligartet udbud af sommerhuse til leje. Der er udelukkende tale om private sommerhuse i Arrild, så I kan se frem til til en uforglemmelig ferie i et dejligt sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet. Et privat sommerhus i Arrild er således det oplagte valg når det gælder en afslappende ferie med let adgang til spændende oplevelser.

Overblik

Hos os er der samlet så stor en mængde af private sommerhuse i Arrild til leje, at du uden problemer vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken slags sommerhus du drømmer om, kan du hurtigt få et overblik over mulighederne her på siden. Du er altså fri for at lede efter et sommerhus på flere forskellige portaler; det er meget nemmere blot at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke synes du kan finde det sommerhus du kunne tænke dig hos Dansk Sommerhusferie, så er grunden at det ikke findes.

Laveste pris

Du vil når som helst få den laveste pris, når du lejer et privat sommerhus i Arrild her på siden, for vi har prisgaranti på dem alle sammen.

Personlig betjening

Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende din leje af et privat sommerhus i Arrild, hjælper vi dig gerne videre. Ring til os eller send en mail, så finder vi ud af det.