Del
Vesterhav, Vadehav, vikinger og sæler - legoklodser og vilde dyr

Den sydvestlige del af Jylland er et sandt ferieparadis. Her finder I Vesterhavets skønne brede og hvide sandstrande, UNESCO verdensarv Vadehavet, herlige ferieøer, historiske byer med vikinger, vægtere, domkirke og nogle af landets mest berømte attraktioner.

Nogle af vestkystens hyggeligste badebyer ligger i Sydvestjylland. Blandt de mest kendte er Blåvand og Henne Strand, og foruden naturligvis de dejlige strande, er her en skøn stemning med alt, hvad hjertet kan begære af butikker og spisesteder samt aktiviteter for børn. Besøg bl.a. Blåvandshuk Fyr og nyd den fantastiske udsigt over havet og havmølleparken på Horns Rev.

Nationalpark Vadehavet er et af de vigtigste vådområder i verden, og det fantastiske område kan bl.a. opleves på en traktortur til den fredfyldte ø Mandø. På sandbanken Koresand kan man være heldig at se sæler. Rømø er endnu en perle i Vadehavet, hvor der er livlig aktivitet med bl.a. windsurfere og strandsejlads på nogle af Europas bredeste sandstrande.

Ribe er landets ældste by, og stemningen blandt de smukke gamle huse fuldendes af vægterne, når de går deres aftenrunde. Byens smukke vartegn Domkirken og Ribe VikingeCenter er to absolutte must sees. Der er mere spændende Danmarkshistorie i Hjemsted Oldtidspark i Skærbæk, i Cisterciensermunkenes kloster i Løgumkloster og på Schackenborg Slot i Møgeltønder.

Når børnene får lov at bestemme, går turen til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, der har udstillinger om både fiskeri og søfart, offshore samt et saltvandsakvarium og et sælarium, hvor man møder bl.a. Nordsøens store rovfisk og de skønne spættede sæler.

Lej sommerhus i Sydvestjylland her

Hos Dansk Sommerhusferie kan du når som helst finde en stor og meget forskelligartet mængde af sommerhuse til udlejning. Der er alene tale om private sommerhuse i Sydvestjylland, så I kan se frem til til et uforglemmeligt ophold i et dejligt sommerhus, som er 100% individuelt indrettet efter ejerens personlige smag. Et privat sommerhus i Sydvestjylland er således det perfekte valg til en dejlig ferie med spændende oplevelser i lokalområdet.

Overblik

Hos Dansk Sommerhusferie har vi samlet så mange private sommerhuse i Sydvestjylland til leje, at du uden problemer vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken slags sommerhus du ønsker dig, kan du på et øjeblik få et overblik over alle mulighederne her på siden. Der er ingen grund til at søge efter sommerhuset på flere forskellige portaler; det er meget nemmere bare at søge på Dansk Sommerhusferie. Sat lidt på spidsen: Hvis du ikke synes du kan finde det sommerhus du drømmer om hos os, så er grunden at det slet ikke findes.

Laveste pris

Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus i Sydvestjylland hos Dansk Sommerhusferie, for vi har prisgaranti på alle vores sommerhuse.

Personlig betjening

Såfremt du har spørgsmål i forbindelse med leje af et privat sommerhus i Sydvestjylland, hjælper vi dig gerne videre. Ring eller send en mail til info@dansk-sommerhusferie.dk, så finder vi en løsning på problemet.