Hold efterårsferien med familien i et sommerhus
Del
Vælg mellem 18.479 sommerhuse
Leje af sommerhus i efterårsferien 130-C02133
Sommerhus i efterårsferien (Emne nr. 130-C02133)
Destinationer under Danmark
Danmark, efterårsferie, sommerhus – den perfekte kombination for en hyggelig ferie for hele familien. I Danmark er der masser at lave i efterårsferien. Over hele landet findes der mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Sommerhuse i Danmark uge 42 danner den perfekte ramme for gode ferieoplevelser for alle i familien.

Et udlejningssommerhus i efterårsferien har oftest plads til mellem 2 og 8 personer og er altså velegnet til både små og store familier. Husene diverger i både indretning og faciliteter alt efter ønsker og behov; nogle sommerhuse er udstyret med pejs, spa eller sauna. I mange sommerhuse er det også tilladt at medbringe hunde.

Når efteråret med sine gyldne farver indtager Danmark, og dagene bliver kortere, er det dejligt at sidde sammen med familien foran pejsen i sommerhuset og nyde varmen og flammernes knitren. Heldigvis er der også Wi-Fi tilgængeligt i mange sommerhuse, til de fleste teenagers store begejstring.

Uanset lokationen af jeres sommerhus, er der meget at opleve rundt omkring i landet i efterårsferien. ”Sort Sol” kan observeres i Nationalparken Vadehavet, og er en uforglemmelig oplevelse. Her samler stærene sig i flokke på hundredtusindvis og danser på aftenhimlen.

Eller I kan tage på vandreture ved Vadehavet, spadsereture gennem de farverige skove eller en cykeltur i den friske luft og nyd det danske efterårslandskab. Tag børnene i hånden og gå på jagt efter skatte i naturen; Rav, smukke sten, mos, lyng og blade i alle nuancer.

På Rømø kan man flyve med drager i den friske efterårsvind, eller man kan blot nyde det smukke syn af drager på himlen. En anden særlig oplevelse er køreturen over den kilometerlange, fine sandstrand på Rømø. En tur til ”Cold Hawaii”, surferens paradis i Nordjylland, er også anbefalelsesværdig. Den friske vind giver masser af aktivitet på havet, der samtidig giver spændende oplevelser for tilskuerne på land.

Ønsker man kunst og kultur, er der også rig mulighed for at opleve dette, når man for eksempel besøger København eller Aarhus. De danske museer har kunst af international topkvalitet, som bør opleves på nært hold. Besøg for eksempel ARoS Aarhus Kunstmuseum, som er ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Her kan I opleve ”Your Rainbow Panorama”, et spektakulært kunstværk af kunstner Olafur Eliasson.

Danmark har også flere fremragende forlystelsesparker. Tivoli er et must for alle, der besøger København, og er et overflødighedshorn af oplevelser. Legoland er nok Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og legebørn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov.

Et insider-tip er den nye oplevelsespark Naturkraft ved Ringkøbing Fjord. Her sættes naturens fascinerende kræfter i spil, og hele familien kan lege sig til en større bevidsthed om natur, bæredygtighed og klima.

Leje af et sommerhus i efterårsferien er ikke populært uden grund; det er en helt særlig familieoplevelse at tilbringe tiden sammen i et sommerhus i Danmark i uge 42, hvor man kan hygge sig og slappe af.