Udlejning af sommerhuse Vesterhavet

Vesterhavet er den længste strandstrækning i Danmark med brede hvide sandstrande, klitter med uforstyrrede gryder og marehalm, så langt øjet rækker. Langs hele kysten ligger populære ferie- og badebyer og sommerhusområder side om side, og her er noget for enhver smag. Uanset om I foretrækker at holde ferie tæt på liv og aktiviteter eller i en plantage med fred og ro langt væk fra alting - på nær den smukke natur og det rige dyreliv.
Holder I ferie ved Vesterhavet, er det en god ide at tage tøj med til al slags vejr, for der er skønt ved havet og på strandene uanset vejret. En dag med sol og varme, strandtur med madkurv og badehåndklæder, eller en travetur i strid blæst langs det brusende hav med skumtoppede bølger - begge dele er Vesterhavet, når det er bedst. Intet sted er en solnedgang smukkere end fra klitterne ved Vesterhavet. Slå jer ned her og nyd synet, når den store orange kugle langsomt synker ned i havet.
I de dejlige badebyer som f.eks. Løkken, Blokhus, Henne Strand og Søndervig finder I hyggelige caféer og spisesteder samt spændende butikker med gode tilbud. I Lønstrup trækkes fiskerbådene stadigt op på stranden, og man kan være heldig at få mulighed for at købe friskfangede fisk direkte ved bådene.
Besøg fiskeribyen Hvide Sande og oplev atmosfæren og aktiviteterne på havnen. Vær med når fiskekutterne lægger til kaj med fyldt last. Ta' fiskestængerne med ud på molen og køl af med en dukkert i havet fra den fine sandstrand. I Fiskeriets Hus kan I opleve fiskens verden, og i Aqua Sports Zone Kabelpark kan familiens vovehalse suse afsted i wakeboard- og vandskianlægget, mens resten af familien hygger sig og ser på i caféen.
Lej sommerhus Vesterhavet her
Hos Dansk Sommerhusferie kan du til hver en tid finde et stort og meget forskelligartet udvalg af sommerhuse til leje. Der er alene tale om private sommerhuse Vesterhavet, så I kan se frem til til et skønt ophold i et dejligt sommerhus, som er 100% individuelt indrettet efter ejerens personlige smag. Et privat sommerhus Vesterhavet er derfor det perfekte valg for en afslappende ferie med let adgang til en lang række oplevelser.
Overblik
Her på siden har vi samlet så mange private sommerhuse Vesterhavet til leje, at du uden videre vil kunne finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken slags sommerhus du drømmer om, kan du på ingen tid få et overblik over mulighederne hos os. Det giver ingen mening at søge efter sommerhuset på flere forskellige portaler; det er langt nemmere blot at søge på Dansk Sommerhusferie. Sat lidt på spidsen: Hvis du ikke kan finde sommerhuset hos Dansk Sommerhusferie, så skyldes det at det slet ikke eksisterer.
Laveste pris
Du får altid den billigste pris, når du lejer et privat sommerhus Vesterhavet her på siden, for vi har prisgaranti på samtlige sommerhuse.
Personlig betjening
Såfremt du har nogen spørgsmål vedrørende din leje af et privat sommerhus Vesterhavet, hjælper vi gerne. Ring til os eller send en mail til info@dansk-sommerhusferie.dk, så finder vi en løsning på problemet.