Del
Skønne strande, godt fiskevand, smuk natur og spændende historie

Østfyn har det særlige tørre Storebæltsklima, hvor solen skinner mere, og det regner mindre, end det gennemsnitligt gør i Danmark. Derfor er det oplagt at søge mod nogle af områdets dejlige strande. Fra Bøgebjerg strand på Hindsholm mod nord til Kongshøj Strand mod syd og alle de skønne omkring Nyborg midt imellem. Langt de fleste af strandene har dejlig sandbund og badebro, så de yngste kan lege og bade i vandkanten og de lidt ældre kan svømme tæt på stranden. En af de strande, hvor der er handicaptilgang, er Fyns Badestrand ved Storebæltsbroen i Nyborg. Stranden har desuden volleyball bane, legeplads og kiosk. Vil I helst til en strand med omklædningsfaciliteter, er Storebæltsbadet ligeledes ved Nyborg et godt valg.

Østfyn er et lystfiskerparadis, da Storebælt er noget af Nordeuropas bedste fiskevand efter havørreder. Er I mere til f.eks. fladfisk og torsk, er området ved Knudshoved gl. færgehavn og Storebæltsbroen et optimalt fiskested. Skal familiens yngste have en sikker og sjov fisketur, er voldgravssystemet i Nyborg stedet. Halvøen Hindsholm er også rigtig godt havørredvand, og i det naturskønt område med varieret landskab finder man desuden et rigt fugle- og dyreliv.

På oplevelsescentret Fjord&Bælt i Kerteminde findes en helt unik verden med oplevelser omkring havet og dyrelivet heri. Her kan man røre ved bl.a. krabber, fisk og søstjerner, og centrets hovedattraktion er to marsvin og fem sæler. Fjord&Bælt er desuden et forskningscenter.

På Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde Fjord kan I besøge Danmarks eneste skibsgrav fra vikingetiden. Skibet blev trukket på land omkring år 925, og den afdøde ejer blev lagt til hvile der sammen med sine husdyr og andre kostbare ejendele. Skibet er udstillet i en genopført gravhøj. På museet kan opleves meget mere om vikingernes liv på egnen.

Kan man lide slotte og herregårde, er der rigtig mange at lægge køreturen forbi på Østfyn, og de fleste af dem har adgang til parken i dagtimerne. Nyborg Slot er ved at blive klargjort til optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste, og derfor er slottet først åbent for besøgende igen fra 2020.

Nyborg er en hyggelig gammel by kaldet Danmarks Riges Hjerte, da byen var Danmarks første hovedstad. Her blev rigets første grundlov underskrevet, og slottet, fæstningsanlægget med voldgrav, byporten og Vor Frue Kirke er historiske seværdigheder fra den gang – i slutningen af 1100-tallet. Byen ligger i naturskønne omgivelser omkranset af skove og vand.

Lej sommerhus på Østfyn hos Dansk Sommerhusferie

Hos Dansk Sommerhusferie finder du en stor og meget forskelligartet mængde af sommerhuse til udlejning. Der er udelukkende tale om private sommerhuse på Østfyn, så I kan glæde jer til et mindeværdigt ophold i et flot beliggende sommerhus, som er 100 procent individuelt indrettet. Et privat sommerhus på Østfyn er derfor det oplagte valg til en dejlig ferie med let adgang til spændende oplevelser.

Overblik

Her på siden har vi samlet så mange private sommerhuse på Østfyn til leje, at du uden problemer vil være i stand til at finde det sommerhus du ønsker dig. Uanset hvilken type sommerhus du drømmer om, kan du på kort tid få et overblik over alle mulighederne hos Dansk Sommerhusferie. Det giver ingen mening at lede efter sommerhuset på et utal af forskellige portaler; det er langt nemmere bare at søge på Dansk Sommerhusferie. Groft sagt: Hvis du ikke er i stand til at finde sommerhuset hos Dansk Sommerhusferie, så skyldes det at det slet ikke eksisterer.

Laveste pris

Du får altid den laveste pris, når du lejer et privat sommerhus på Østfyn hos Dansk Sommerhusferie, for vi har prisgaranti på dem alle sammen.

Personlig betjening

Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende leje af et privat sommerhus på Østfyn, hjælper vi gerne. Ring eller send en mail til info@dansk-sommerhusferie.dk, så finder vi en løsning på problemet.